Come Work for Us
Vi har travlt og søger derfor endnu en kollega til vores Design Team, som er en del af Customer Care. Motiveres du af at omsætte kundernes ønsker til kreative og produktionsklare designløsninger, koordinere projekter og yde service i verdensklasse? Hvis du samtidig har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor kollegerne næsten bliver din anden familie? Så er du måske vores nye Designer.
Vi arbejder i teams, som består af både projektkoordinatorer, designere, tekniske designere og sælgere, som arbejder tæt sammen om at yde service fra øverste hylde. Konkurrencen er hård, så service er en vigtig parameter for kunden og dermed også for Ege Carpets. I teamet kender vi hinandens projekter og afløser for hinanden ved ferie og andet fravær.
Design
Som Designer hos Ege Carpets understøtter du projekterne i udviklings- og ordrefasen og er med til at sikre høj kvalitet, effektiv fremdrift og den bedst mulige løsning for kunden. Du udvikler design til væg-til-væg-tæpper, fliser og rugs, arbejder med rekolorering, produktionsprint, prøver og godkendelser samt udarbejder 3D-visualiseringer mm. Du deltager også i projekt- og kundemøder, hvor du på lige fod med sælgeren bidrager med faglig rådgivning og hjælper med at afklare kundens behov,
Med andre ord spiller du en vigtig rolle, fra første design oplæg til ordren er i hus, er produceret og installationen afsluttet med succes.
Dine vigtigste opgaver
Hos Ege Carpets producerer vi kvalitets- og designtæpper til hele verden indenfor kontorer, hoteller og marine. Vi har hovedkontor og produktioner i Herning, Gram og Røjle samt et uldspinderi i Litauen.
Vores værdier We build trust ● We dare to challenge ● We create value ● We succeed together.
For at nå vores strategiske mål skal vi lykkes sammen. Det gør vi ved at skabe tillid og udfordre os selv og vores processer, hvorved vi skaber værdi for hinanden og for Ege. Vi kender og bidrager hver især til værdierne. De er vigtige for os og for vores fremtidige kolleger.
Er du den rette?
Du har en relevant uddannelse inden for design og gerne flere års erfaring fra en lignende rolle i en international og kundeorienteret organisation. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger dine opgaver helt til dørs. Samtidig er du en holdspiller, der deler viden og bidrager til en stærk One Team-kultur på tværs af funktioner og lande.
Vi tilbyder blandt andet
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Head of Global Design & Technical Design, Anders H. Uldum, på +45 30 51 27 30
Vi afholder samtaler løbende, og stillingsopslaget lukkes ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Tiltrædelse: snarest muligt.
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning.