The Eternal Smile

Hvad betyder design for dig – i forhold til form, materialer og teknikker?

Siden jeg var en lille pige, har jeg drømt om at blive kunstmaler. Efter jeg blev færdig på designskolen, blev jeg ofte spurgt, om jeg betragtede mig selv som beklædningsdesigner eller kunstner. For mig har definitionen af de to ting ikke haft en betydning. For mig hænger alt sammen, og jeg har altid befundet mig et sted midt imellem.

Med tiden blev jeg mere og mere optaget af at udforske, hvad tekstiler kan fortælle, når de står alene. Jeg har ofte følt mig både ingen vegne og alle vegne på samme tid, og den fornemmelse af at være i et mellemrum går igen i mit arbejde.

Materialer og processen med at arbejde med dem er helt essentielle for mig. Jeg kan godt lide at transformere materialer og gøre dem til mine egne, give dem nye udtryksformer. Det samme gælder teknikkerne. Jeg eksperimenterer konstant, udfordrer dem og skubber til dem. Nogle gange er jeg også nødt til at ødelægge noget for at kunne bygge det op igen.

Hvilken historie eller følelse håber du, at folk oplever gennem dit design?

Jeg ønsker, at der er rum til folks egne fortolkninger og historier, men jeg håber, at værkerne efterlader et indtryk, der inviterer til refleksion over den måde, vi lever på.

Jeg er meget optaget af at stille spørgsmål til, hvad det egentlig er, vi gør her, hvilken verden vi har skabt, og hvorfor vi overhovedet er på jorden, når vi alligevel skal dø. De store eksistentielle spørgsmål vender jeg ofte tilbage til i mit arbejde.

Hvilke andre kunstnere inspirerer dig?

Når jeg selv skaber noget, er det faktisk vigtigt for mig at glemme andre. Ellers bliver det en begrænsning.

Der findes allerede rigeligt med inspiration i blot at være i live. Jeg lukker ofte øjnene og vender blikket indad.

Hvad er inspirationen bag udstillingen Det evige smil?

Udstillingen hedder Det evige smil, en titel inspireret fra bogen Det evige smil af Pär Lagerkvist (1920), som var min fars yndlingsbog. Han mistede synet for nogle år siden, og jeg indtalte bogen for ham. Siden da har jeg tænkt, at jeg en dag ville skabe noget med dens titel, og jeg var så heldig, at Lagerkvist-familien gav mig lov til det.

Inspirationen kommer ikke fra selve bogen, kun fra titlen. Udstillingen er tænkt som en livsvandring gennem et helt livs minder: fødsel, forelskelse, frugtbarhed, moderskab og alderdom – alle livets faser er repræsenteret.

Der indgår broderier og malede tekstiler. Nogle værker er meget løst skitserede, mens andre er detaljerede og gennemarbejdede broderier. Livet er hele tiden i bevægelse, og derfor har jeg også arbejdet med værker i bevægelse. De hænger umonteret og bevæger sig frit i vinden i museet.

Hvordan fortolkes det i tæppedesignet?

Tæppet er designet til at skabe en følelse af helhed i rummet og en gennemgående harmoni. Det er med til at binde rummet sammen omkring værkerne.

Det går op ad væggene, så der ikke opstår en tydelig kant mellem gulv og tekstiler, hvilket gør, at tæppet og værkerne flyder sammen. Tæppets design er inspireret af tekstiler, jeg tidligere har malet, og dets farver er koblet til værkernes farver i udstillingen.