På Il Mulino Estate i Milano har Ege Carpets bidraget til indretningen af MuaMua Hotel, et nyt hotelunivers skabt af Tom Dixon, hvor materialer, farver og atmosfære smelter sammen til en helstøbt oplevelse.
Hvor mange installationer under Salone del Mobile er skabt til et kort øjeblik, er dette projekt tænkt med et længere perspektiv. Tæppet er udviklet som en permanent løsning, der fortsætter med at skabe værdi og oplevelser længe efter designugen er afsluttet.
Projektet afspejler vores ambition om at forene kreativitet, funktionalitet og ansvarlighed. Et design, hvor cirkulær tænkning er en naturlig del af processen fra de første idéer til den færdige løsning.