Art in Play

Sport og fodbold har fyldt meget i dit liv. Hvornår kom kunsten ind i billedet, og hvordan har de to verdener formet hinanden?

Som unge forlod begge mine forældre Danmark med et ønske om at opleve verden og lære af den. Jeg voksede primært op i Hongkong, men boede også i Holland og London. Mine forældre gav mig en tilgang til livet, som for mig også indkapsler, hvad kunst er: mod og nysgerrighed.

Jeg har dyrket forskellige former for sport siden barndommen, og det har i høj grad været med til at forme den, jeg er. Både kunst og sport er verdener, der kræver disciplin og viljen til at udfordre og overraske. Det er netop dét, jeg finder interessant. At stille spørgsmål og undersøge de måder, vi deltager på. Hvem og hvad får plads, og hvorfor eller hvorfor ikke? Sporten og kunsten giver mig både spørgsmålene og muligheden for at udforske dem.

Dine værker har et meget karakteristisk visuelt udtryk. Hvordan vil du beskrive din tilgang til kunsten, og hvad sætter typisk gang i et nyt værk eller en ny idé?

Jeg mærker en form for nødvendighed, når jeg maler, og jeg er draget af det uperfekte. Jeg forsøger ikke at tænke for meget. Nogle gange har jeg et koncept i tankerne og lader det tage form undervejs. Andre gange går jeg bare i gang.

Nye idéer opstår ofte i mødet med min egen identitet. Jeg føler et ansvar for at føre arven videre fra de kvinder inden for kunst og sport, som har skabt forandring og banet vejen før mig.

Hvordan opstod samarbejdet med adidas-butikken i København, og hvad inspirerede de værker, du skabte til stedet?

adidas kontaktede mig med et forslag om et samarbejde i forbindelse med deres nye Brand Store i København. De bestilte syv malerier med afsæt i byen og forskellige sportsgrene som blandt andet fodbold og løb. Det var en drøm og et stort privilegium at få lov til at skabe værker for adidas.

Til adidas-butikken i København er et af dine værker blevet fortolket som et tæppe – et helt nyt materiale og format for dit arbejde. Hvordan var det at opleve din kunst bevæge sig fra lærredet og blive en taktil del af indretningen?

Det er fantastisk. Jeg synes, at nye materialer og formater altid tilfører et kunstværk nye perspektiver. Tæppet er noget, mennesker kan gå på, mens motivet repræsenterer et hold. Jeg er nysgerrig på, hvordan det samspil kan være med til at skabe en følelse af fællesskab og tilhørsforhold i rummet.

Når mennesker møder din kunst, hvad enten det er som et traditionelt værk eller nu som et tæppe under fødderne, hvad håber du så, at de tager med sig?

Jeg håber, at min kunst kan bringe mennesker tættere sammen, bygge bro og udfordre os til at tænke over, hvordan vi skaber plads til andre.